Sura: Al Hamdo Lilla-hi raabil alla min O Ar-Rehman nira him; Malike jomid-din O Iyaka nabodu wa Iyaka Nastaeen O Ehde na sirat al musta-keem; Sirat alla zena O Anamta Alihe-him gharil magdobe alihe him O Walad da leen; Amin Navnet: Navnet “Al-Fathiah” refererer til selve emnet i denne sura. ”Fathiah” betyder selve starten eller begyndelsen på et emne, en bog eller andet. Med andre ord betegnes ”Al-Fathiah” som en begyndelse/preface til selve koranen. Periode for åbenbaring: Denne sura er en af de første åbenbaringer Profeten Muhammad (PBUH) fik i sit liv. Det siges, at denne sura er den første sura, som blev åbenbaret på fuldstændig form til Profeten Muhammad (PBUH). Før dette var det kun få vers (ayat) der blev åbenbaret bedre kendt som ”ALAQ”, ”MUZ-ZAMMIL”, ”MUD-DATH-THIR”, etc. Tema: I denne sura lærer Allah sine tilhængere, der ønsker at følge koranen, hvordan en bede ceremoni skal udføres. Denne sura er placeret i starten af koranen (den første sura), for at gøre alle tilhængere af islam opmærksom på, at hvis man ønsker at opnå fordelene ved koranen, skal man udføre en bede ceremoni til herskeren af universet som er Allah. Her refereres bede ceremonien til ”namaz”, der udføres i det daglige liv. Denne sura indgår som en del af namaz. Formålet med denne preface er at læseren selv skal få et ønske om at blive guidet af herskeren af universet – Allah selv. Det er alene ham der kan guide os og vise os rette vej gennem livet. Dette vil sige at sura ”Al-Fathiah” lærer mennesket at bede Allah om at vise den rette vej i livet, samt at anerkende sandheden; Allah er kernen til al visdom. Derfor bør man altid, inden man studerer koranen bede Allah om hans hjælp og guide. Herfra kan det indses at forholdet mellem sura ”Al-Fathiah” og koranen er bede ceremonien og dets svar fra Allah. Denne sura er en bøn fra os til Allah, hvor koranen er svaret på vores bøn fra Allah; ”Dette er den rette vej du ønskede fra mig i din bøn”. Facts: Navnet: Al-Baqara er navngivet efter en ko, der omtales i denne sura vers. 67-73. Dette betyder dog ikke at emnet i denne sura omhandler en ko. Derfor ville det også være forkert at oversætte denne sura til ”The Cow” eller ”Koen”. Periode for åbenbaring: Denne sura kaldes en Madani sura, selvom den er efterfulgt af en Makki sura – Sura Fathiah, der slutter med: ”Show us the straight way”. Denne sura starter derfor med at svare tilbage på bønnen. En større del af Sura Baqara blev åbenbaret i de to første år af den Hellige Profet’s liv (PBUH), mens han var i Al-Madinah. En mindre del blev åbenbaret senere, men tilføjet til denne sura, da emnet havde en hvis relevans. På samme måde blev de sidste vers. 284-286 åbenbaret i Makkah, før den Hellige Profet (PBUH) immigrerede til Al-Madinah. Tema: I de første vers 1-20 siges der, at koranen er bogen for vejledning. Der udtales om troen på Allah, den Hellige Profet (PBUH) og livet efter døden. Her opdeles menneskeheden i tre dele:
I vers 21-29 Fortælles der at Allah inviterer menneskeheden frivilligt til at acceptere vejledningen og bøje sig for ham. Samtidig siger Allah, at det er frivilligt for alle at tro på Herskeren og skaberen af universet, tro på koranen, hans vejledning og på livet efter døden. Vers 30-39 Handler om Adam’s fristelse i paradiset’s have. Han fulgte ikke Allah’s vejledning, hvilket beviser at det eneste rigtige for menneskeheden er at følge vejledningen. Endvidere fortælles at Islam er den eneste oprigtige religion til menneskeheden. Vers 40-120 Skildres der om jøderne, hvor deres fortid og nutid kritiseres for at få os til at indse, konsekvenserne for ikke at følge vejledningen af Allah. Vers 121-141 Jøderne blev formanede til at følge Profeten Muhammed (PBUH), som fremlagde den samme vejledning. Profeten Muhammad (PBUH) var en efterkommere af Profeten Abraham, som jøderne tilbedte, som deres stedfader, og endda erklærede ham som værende deres profet. Vers 142-152 Her erklæres ændringen af qiblah fra templet i Jerusalem til Ka’abah i Mekka. Dette symboliserer en ændring af førerskabet fra Israel til den muslimske samfund. Derimod skal alkohol, hasard, lån af penge på renter undgås. Disse regler er fastlagt for undgå at Ummat går i opløsning. Vers 252-260 Disse vers handler primært om livet efter døden. Der er fortalt skildringer om Profeten Abraham (PBUH), samt om en der vågner op efter at have sovet i 100 år. Dette skildres i henblik på at Allah er al-mægtig nok til at vække de døde, for at spørge dem om redegørelse. Vers 284-286 De basale facts omkring troen er kort gentaget her i slutningen. Denne sura slutter af med en bøn, som det muslimske samfund havde brug for i nød. Facts:
Navnet: Denne sura har sit navn efter vers. 33. Denne sura er blevet navngivet ”Aal-E-Imran” for at skelne mellem de mange sura. Navnet samt indholdet af denne sura har heller ingen relevanmed familien Imran. Periode for åbenbaring: Denne sura består af 4 prædikener. Den første prædiken vers 1-32 blev åbenbaret kort efter slaget ved Badr. Den anden prædiken vers 33-63 blev åbenbaret 9 A. H. Tredje prædiken vers 64-120 blev åbenbaret efter den første prædiken. Og den sidste prædiken vers 121-200 blev åbenbaret efter slaget ved Uhd. Tema: Selvom de 4 prædikener blev åbenbaret på forskellige steder og tidspunkter, har de alle en stor og hvis relevans, der gør at de sammen giver en større mening. Denne sura henvender sig til to grupper af mennesker:
Beskeden til jøderne og kristne er her forlænget fra forrige sura Al-Baqara, der sender en invitation ud til at følge Allah’s vejledning, samt at følge sandheden nemlig koranen. I denne sura fortælles at Profeten Muhammed (PBUH) har prædiket om livets sande vej på samme måde, som deres egne profeter engang havde gjort det. Dette er alene den rette vej; vejen til Allah. Enhver afvigelse vil være forkert også ifølge deres egne skrifter. Den anden gruppe – muslimerne, som var blevet erklæret som det bedste samfund i sura Al-Baqara, fik derfor ansvaret for at reformere hele verden. Endvidere fik muslimerne andre instrukser, som behandles i den efterfølgende sura. Muslimerne er her blevet advaret mod de andre religioner og deres degradering fra de tidligere samfund, samt at holde sig fra at følge deres fodspor. Ikke nok med dette, så er muslimerne også belært med, hvordan de skal forholde sig til personerne i koranen, samt til hvordan de skal takle dem der lægger hindringer for vejen til Allah. Kort sagt tager denne sura udgangspunkt i at muslimerne skal holde sig fra svaghederne, der opstod under slaget ved Uhd. Facts:
Periode for Åbenbaring: Denne sura gennemgår flere prædikener, som blev åbenbaret på forskellige tidspunkter sandsynligvis mellem slutningen af A.H.3 og slutning A.H.4 og i begyndelsen af A.H.5. En mere præcis fastsættelse for, hvornår denne sura blev åbenbaret er svært at bedømme. Tema: Det er vigtigt at betragte det sociale og historiske aspekt af perioden for at forstå denne sura. Alle prædikenerne tager udgangspunkt i 3 grundlæggende problemer, som den Hellige Profet (PBUH) måtte konfronterer med. Som det første skulle han sprede budskabet af Islam rundt i verden, samtidig med at han skulle migrere til Al-Madinah. Den Hellige Profet (PBUH) spredte ny moral, kultur, social, økonomi og politiske veje til alle. For det andet skulle den Hellige Profet (PBUH) kæmpe mod ”mushrik” (kafir) arabere, jøderne og de hyklere der var imod denne reform. Principper for en velfungerende familie liv blev her defineret, samt hvordan familie stridigheder kan undgås. Regler for ægteskab og rettighederne for begge ægtefæller blev opdelt ligeligt og retfærdigt. Kvindens status i samfundet, samt andre sociale problemer blev fastlagt. Selvom denne sura omhandler moral og sociale reformer, er selve hovedvægten lagt på udbredelsen af Islam. Heri kritiseres de kristne og jøderne for deres fejl opfattelse af religionen, samt onde handlinger der skildres i forbindelse med sandheden nemlig Islam. Temaets indbyrdes forbindelse: Vers 1-35 Ligeligt og retfærdige regler blev fastlagt for et velfungerende familieliv for begge ægtefæller. Detaljerede instrukser er givet for opdelingen af arv, samt rettighederne for forældreløse børn er også bestemt. Vers 36-42 For at acceptere reglerne med rette ånd, skal muslimerne vise høflighed og være fri for dårlig opførsel, selviskhed, ophidselse, da dette er en nødvendighed for udbredelsen af Islam. Vers 43 Måden hvorpå renselse af sindet og kroppen kan ske er gennem Namaz, som er fortalt her, da dette spiller en stor rolle for enhver moral og social reform. Vers 44-57 Her advares muslimerne mod jøderne, der i sin tid var fjendtlige og udøvede elendige skikke. Vers 58-72 Her rådes alle til at følge Allah og Hans Messenger, samt at komme til dem for at opgøre enhver fjendtlighed. Vers 73-100 Alle skal kunne forsvare og kæmpe for Islamuden at opføre sig som kujon eller vise svagheder. Endvidere advares der mod hyklere. Vers 101-103 Namaz skal også udføres under militære kampagner og krigeriske kampe. Vers 104 Når muslimerne skal kæmpe eller forsvare sig, må de ikke vise svagheder. Vers 105-135 For at opnå en velfungerende samfund skal muslimer stræbe sig efter at opnå og udøve højeste retfærdighed uanset dette gælder en fjende, ægtefælle etc. Vers 136-175 Muslimer skal forsvare sig mod fjender, hyklere, kafir (non-muslim). Alle skal følge livet efter døden og følge den Hellige Profet Muhammad (PBUH) Vers 176 Definerer slutningen på denne sura, der omhandler familie love, som runder af på hele emnet. Facts:
Navnet: Denne sura har sit navn vers 112, hvor ordet “mai’dah” opstår. Ligesom navnene med alle andre sura, har dette navn ikke nogen speciel relation til emnet, der behandles i denne sura. Derfor navngives alle sura, blot for at skelne mellem dem. Periode for åbenbaring: Slaget ved Uhd fik ikke muslimerne til at miste håbet. De nye love og regler blev nu fuldført med så stor succes, at den Hellige Profet (PBUH) åbnede øjne for Iran, Egypten, Romersk rige og Arabien til den islamiske verden. Missionærer fra Islam spredte den guddommelige vej til Allah. Tema: Denne sura tager udgangspunkt i tre hovedemner. 1) Instruktioner angående religion, kultur og det politiske liv for muslimer. Heri blandt reglerne for pilgrimsrejsen ”Hajj”. Enhver form for hindring mod de pilgrimsrejsende til Kaabah er en forbrydelse. Bestemte regler blev defineret for hvad der er lovligt og ulovligt i henhold til mad osv. Regler for Wazu, samt renselse er beskrevet. Straffen for oprør, at stjæle, at drikke spiritus, hasard etc. er forklaret. 2) Allah advarede og formanede muslimerne at opføre sig retfærdigt, samt at følge Allah og Profeten Muhammed’s (PBUH) vej. Endvidere er muslimerne rådet til ikke at give hykleriske bemærkninger, samt ej heller at gøre oprør, da dette ville have uønskede konsekvenser. 3) Jøder og kristne var nu under muslimsk regime, derfor blev muslimerne advaret mod deres opførsel. Muslimerne var rådet til at følge den rette vej til Allah. Kristne og jøder blev også rådet til dette, hvilket de benægtede at følge. Derfor advarer Allah alle muslimer ikke at følge i deres fodspor. Tema’et og sammenhængen: Vers 1-10. Muslimer er rådet til at følge lovene omkring Namaz, Sex, Retfærdighed etc. Vers 11-26. Endvidere er muslimerne advarede mod de fejl, deres forgængere har begået. De skal derfor følge den rette vej, og undgå de konsekvenserne jøderne og kristne fik. Vers 27-32. Historien omkring Adam’s Hellige Profet (PBUH) og hans tilhængere ihjel. Vers 33-40 . Straf er tildelt dem, der skaber uro og kaos i den islamiske stat. Muslimerne er også her bedt om at udøve deres bedste for at tilvejebringe ”den rette vej”. Vers 41-50 . Den Hellige Profet (PBUH) samt alle muslimer skal ikke blive fornærmet over jødernes fjendtlighed, men derimod fortsætte med at tilvejebringe ”den rette vej” i henhold til vejledningen der gives i koranen. Vers 51-69. For at udarte jøderne og kristne, er muslimerne rådet til ikke at gøre dem deres venner. Samtidig skal muslimer være på vagt efter hyklere og dem der er vantro. Alle muslimer skal opgive deres fjendtlighed, og acceptere den rette vej, da uden dette vil de ikke opnå frelse. Vers 70-86. Emnet omkring jøder og kristne er gentaget her. De kristne er blevet bevist overfor deres fejl i henhold til ”Tauhid”. Vers 87-108. Regler der er nævnt i vers 1-10 er gentaget her. Vers 109-120. I slutningen af denne sura, nævnes samtalen der vil finde sted mellem Allah og hans Profeter (PBUT) på dommedagen, hvor der tænkes på dem, som har været retfærdige med deres trosbekendelse. Facts:
Navnet: Denne sura har sit navn fra vers 136, 138 og 139, araberne har en overtro på kvæg, heri blandt andre, som er blevet modbevist. Periode for åbenbaring: Denne sura er blevet åbenbaring som en helhed i Mekka. Det siges, at denne sura blev åbenbaret i det sidste år, hvor den Hellige Profet’s (PBUH), befandt sig i Mekka. Baggrund for Makki sura: Dette er den første lange makki sura i henhold til tilblivelsen af koranen, vil der gives en kort forklaring på makki sura. Vi ikke kan sige noget om forbindelsen, hvorpå denne sura blev åbenbaret, vi kender kun til den Hellige Profet’s liv (PBUH), hvorpå vi kan antage, baggrunden for denne sura. Vi kan dele den Hellige Profet’s liv (PBUH) op i fire stadier, mens han befandt sig i Mekka. 1) Første stadie begynder med fastsættelsen som ”Sendebud”, senere som bekendtgørelsen 3 år efter. Kun bestemte personer var klar over dette, derfor havde alle i Mekka ikke fået besked på det. 2) Andet stadie varede i to år efter bekendtgørelsen af Profeten (PBUH), hvor enkelte begyndte at gøre oprør. Hvorefter antallet af oprør begyndte at stige med falsk propaganda etc. 3) Tredje stadie varede i ca. 6 år med forfølgelsen af muslimerne. De måtte derfor migrere til Habash. Social og økonomisk boycot af den Hellige Profet(PBUH), samt alle muslimer der befandt sig i Mekka. 4) Fjerde stadie varede i 3 år. Den Hellige Profet (PBUH) og hans tilhængere måtte igennem stor lidelse. Den Hellige Profet (PBUH) inviterede alle arabere til at acceptere hans invitation til Islam under ceremonien ”Hajj”. Folket i Mekka prøvede endda at slå Profeten (PBUH) ihjel, derfor åbnede folket af Yathrab dørene op for den Hellige Profet (PBUH) og accepterede hans invitation til Islam. Tema og sammenhængen: Vers 1-12. De ikke-troende (Kafir) er her advaret; Hvis ikke de accepterer den islamiske trosbekendelse, og følger vejen til Allah, vil de få samme skæbne som de tidligere Kafir gjorde. Vers13-24. Disse vers indskærper”Tauhid” og modbeviser alle dem, som er en hindring for vejen til Allah. Vers 25-32 En grafisk scene i livet efter døden skildres for at advare vantro mod konsekvenserne for at benægte troen på Allah. Vers 33-73 Den Hellige Profet (PBUH) diskuteres her henblik på hans mission, hans styrke, hans attitude mod hans tilhængere, samt attituden mod vantro (Kafir) Vers 74-90 Historien omkring Profeten Abraham (PBUH) er relateret til araberne, som gjorde oprør mod Profeten Muhammed (PBUH), belærte folk med det samme som Profeten Arabaham(PBUH) gjorde. Vers 91-108 Her fortælles om beviset på Profeten Muhammed (PBUH). Den Hellige bog – koranen blev sendt ned til ham fra Allah, for at give folk vejledning i den islamiske trosbekendelse Vers 109-154 Guddommelige restriktioner i modsætning til de overtroiske arabere skildres, for at bevise koranen, som en åbenbaring gennem den Hellige Profet (PBUH). Vers 155-160 Jødere der blev kritiseret i vers 144-147 sammen med overtroiske arabere er blevet bedt om at sammenligne Koranens lære sammen med Tohra’s lære, så de kan indse deres ligheder og opgive deres undskyldinger og acceptere vejledningen fra Allah. Vers 161-165 Konklusionen på denne sura er, at den Hellige Profet er blevet vejledt i uden frygt at proklamere om den islamiske trosbekendelse. Facts:
Navnet: Denne sura har sit navn fra vers 46-47, hvor “A’araf” opstår. Perioden for åbenbaring: Når indholdet studeres, kan det klart ses at perioden for åbenbaringen er omtrent det samme som sura ”Al-Anaam” – det sidste år den Hellige Profet (PBUH) befandt sig i Mekka. Begge sura har den samme historiske baggrund, der henvises til afsnittet ”baggrunden for makki sura” beskrevet i sura ”Al-Anaam”. Tema: Hovedtemaet her er “invitationen til den guddommelige vejledning sendt ned til Profeten Muhammed” (PBUH), som udtrykkes som en advarsel. Dette er fordi den Hellige Profet (PBUH) brugte en del tid på at råde folket i Mekka til at følge ham men uden virkning. Folket er rådet til at følge vejledningen, men samtidig gjort hvis vejledningen benægtes. Da Profeten Muhammed (PBUH) migrerede fra Mekka, blev invitationen til vejledningen nu åben for hele menneskeheden. Tema og sammenhæng: Vers 1-10 Folk inviteres til at følge vejledningen, som er sendt ned til dem gennem Profeten Muhammed (PBUH), og er advaret mod konsekvenserne for benægtelsen af dette. Vers 11-25 Historien om Adam relateres til hans efterkommere, hvor der advares mod satans ondskab, som vildleder folk, ligesom med Adam og Eva Vers 26-53 Gennemgangen indeholder guddommelige instruktioner, som sættes op imod satans instruktioner, hvori der skildres om begges konsekvenser. Vers 54-58 Denne vejledning er sendt ned af Allah, som er herskeren og skaberen af universet. Vejledningen bør følges; dette er ligesom at sende regnen ned til den døde jord, for at give den liv. Vers 59-71 Begivenhederne for nogle velkendte Profeter som (Noah, Hud, Salih, Lot, Shu’aib, Moses (PBUTA) er berettet herom for at skildre konsekvenserne for benægtelsen af vejledningen. Alle er rådet til at følge Profeten Muhammed (PBUH) for at undgå evig fortabelse. Vers 172-174 Hele menneskeheden er påmindet om at acceptere og følge vejledningen som er sendt ned af Allah gennem den Hellige Profet (PBUH). Vers 175-179 Et eksempel på en, der har fået vejledningen, men benægtet det er skildret, for at advare dem, der tror at vejledningen er falsk. De er formanede til at acceptere det ellers vil helvede være deres bolig. Vers 180-198 I denne del af sura, konkluderes der om dem, der afviger fra at forstå vejledningen, samt de alvorlige følger for ikke at følge den Hellige Profet (PBUH). Vers 199-206 Instruktioner er givet til den Hellige Profet og gennem ham, til hans tilhængere omkring attituden, de bør have mod dem, som afviger fra vejledningen. Facts:
Navnet: Denne sura har sit navn “Al Anfal” (de gavmilde) fra dets første vers. Periode for åbenbaring: Denne sura blev åbenbaret i 2.A.H. efter slaget ved Badr, som kendes for at være den første kamp mellem Islam og de vantro(Kafir). Suraen indeholder detaljerede skildringer af kampen, samt fortælles der også om dets konsekvenser. Tema: Denne sura omhandler slaget ved Badr. Nedenfor er der listet nogle hovedpunkter.
Overordnet tager denne sura udgangspunkt i problemerne ved Jihad og fred, samtidig med at kampen ved Badr gennemgås. Tema og sammenhæng: Vers 1-41 Koranen siger at Allah er gavmild, da han er skyld i at muslimerne vandt denne kamp. Allah siger at muslimerne ikke se deres egen fordel i at sprede Islam og ej heller udnytte fordelene, da disse tilhører Allah og Profeten. Vers 42-54 Slaget ved Badr blev beordret af Allah, så Islam kunne sejre over uvidenhed. Herfra skal muslimerne lære at stole på Allah og forbedre dem selv på kamp, samt ikke at blive fortryllet af Satan ligesom de vantro blev. Vers 55-59 En traktat er blevet påbudt, som muslimerne er kommanderet til at observere så længe den ikke brydes.
Vers 60-66 Muslimer skal altid være parat til kamp, men samtidig også være klar til fredsaftale, hvis modparten ønsker dette. Vers 67-71 I disse vers fortælles der om fangerne fra kampen. Vers 72-75 For at forene muslimerne mod fjenden, er de belært med at have oprigtige forhold med hinanden. Facts:
Navnet: Denne sura kendes for at have to navne: At-Taubah og Al-Baraat. Den kaldes At-Taubah fordi denne fremstiller at angre og fortæller om vilkårene for dets accept i vers 102 og 118. Det andet navn Barat (frigivelse) er taget fra det første ord i denne sura. Undladelse af Bismillah: Denne er den eneste sura i Koranen, hvor Bismillah ikke er obligatorisk at sætte foran. Mange har givet forskellige forklaringer på dette, men den korrekte er givet af Imam Razi: Den Hellige Profet (PBUH) ikke selv havde gjort det i sin tid. Dette er derfor også et bevis på at bevare Koranen intakt, dvs. at bevare den i dens originale form. Tema: Vers 1-12 Denne del omhandler ukrænkeligheden af alle principper og regler, der er fastsat og må under ingen omstændigheder brydes. Vers 13-37 Muslimer opfordres til at bekæmpe med Allah imod ”Mushrik” (Kafir) arabere, jøder og kristne, som er blevet advaret mod deres konsekvenser. Vers 38-72 I denne prædiken bliver muslimerne forklaret at de vil modtage al belønning, som er lovet af Allah, dog skal alle muslimer kunne skelne mellem sande muslimer og hyklerne. Derfor er Jihad vigtig. Vers 73-90 Her skildres om problemerne omkring hyklerne, alle de guddommelige regler, samt forskellen mellem hyklerne og de sande muslimer. Vers 91-110 Her tages udgangspunkt i dem, som ikke støttede den Hellige Profet (PBUH) i forbindelse med Jihad. Disse er katagoriseret som: de svage, de syge, de fattige, hyklerne, dem der indså deres fejl og straffede sig selv før de sammensluttede sig til den Hellige Profet (PBUH). Vers 111-118 Karakteristika for de sande muslimer nævnes her for at ophøje dem overfor hyklerne og Anti-muslimerne. Dem der trods deres ærlighed ikke kunne deltage i Jihad pga. f.eks. sygdom etc. er tilgivet af Allah. Vers 119-127 Som konklusion gives generelle instruktioner til de sande muslimer som hjælp til deres vejledning. Vers 128-129 Der afsluttes med: ”Følg Profeten, som er venlig og medfølende, samt jeres største ven. Stol på Allah, som er herskeren af universet.” Facts:
Navnet: Denne sura har sit navn fra vers 98, hvor der henvises til Profeten Yunus (Jonah). Navnet har kun en symbolsk betydning, og tager derfor ikke udgangspunkt i hans livshistorie osv. Periode for åbenbaring: Denne sura blev åbenbaret i Mekka, derfor kaldes den en Makki sura. Kontinuerligheden i temaet viser at denne sura blev åbenbaret på en gang og ikke flere dele. Tema: Denne prædiken omhandler invitation til vejledningen, formaningen og advarslen. I de første vers, præsenteres invitationen således: ”Folk opfatter dette som yderst besynderligt, at denne vejledning frembringes af et menneske og derfor ham for trolddom, selvom vejledningen intet med trolddom har at gøre. Vejledningen består i to realiteter. For det første Allah, som har skabt universet og hersker over det, er alene berettiget til din tilbedelse. For det andet efter livet i denne verden, findes et andet liv, hvor vores tidligere liv bliver opgjort enten som straf eller som belønning alt efter hvordan man har fulgt Allah og hans vejledning.” Det er optil mennesket selv om de ønsker at følge vejledningen eller ej. Begge muligheder har sine konsekvenser. Efter introduktionen tager denne sura udgangspunkt i andre tema.
I slutningen af denne sura, bliver Den Hellige Profet (PBUH) kommanderet af Allah: ”Denne trosbekendelse er en regel, som er foreskreven af Allah: Dem der accepterer vejledningen gør dette for sit eget bedste og dem der nægter vejledningen gør dette ved at bringe sig selv i fare. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Sura FathiahFacts:
Navnet: Denne sura er navngivet efter Profeten Hud, som er benævnt i vers 50-60. Periode for åbenbaring: Der kan ikke siges noget konkret om denne sura, men der siges at denne sura blev formentlig åbenbaret kort efter sura Yunus. Tema: Denne sura tager udgangspunkt i samme tema som sura Yunus, som er invitation til vejledningen og advarslen. Engang spurgte Hazrat Abu Bakr til den Hellige Profet (PBUH): ”Her på det seneste har jeg bemærket, at De er blevet ældre og ældre. Hvordan kan det lade sig gøre?” Den Hellige Profet svarede: ”Denne sura som Hud og lign. gør mig ældre med tiden”. Dette viser at det var hårdt for den Hellige Profet, samt at disse advarsler gav ham en del bekymringer, som skyldtes forfølgelsen fra Quraish, som gjorde alt for at benægte vejledningen fra Islam. Invitationen siger:
Formaningen siger:
Advarslen siger:
Istedet for at addressere direkte ud til menneskeheden, giver koranen eksempler med folk som Noah, Hus, Salih, Lot, Shu’aib og Moses, for at opnå invitationen. Ingen vil blive sparet medmindre man har troet på Profeten (PBUH). Faktisk lægger koranen optil at glemme sine forhold, når dommedagen kommer og kun tænke på sit forhold med religionen. Facts:
Hvornår og hvorfor åbenbaring? Emnet i denne sura indikerer at denne blev åbenbaret i den sidste stadie af den Hellige Profets liv, da han boede i Mekka, da Quraish ville fange ham og/eller slå ham ihjel. Mange ”Mushriks” (Kafir) stillede spørgsmålet: ”Hvorfor flyttede israelitterne til Egypten?”. Mange argumenter var imod den Hellige Profet (PBUH). Allah åbenbaret så hele historien med Profeten Joseph, og lige på stedet berettede den Hellige Profet om dette. Dette gjorde at Quraish forekom i en pinlig situation. Tema: Koranen relaterer ikke denne sura til noget, men derimod bruger den for at proklamere vejledningen: Troen på Profeterne Abraham, Isaac, Jacob og Joseph(PBUTA) svarer nøjagtig til troen på Profeten Muhammad (PBUH), som inviterede folket til vejledningen. I denne sura opstilles karakteristika for Profeten Jacob kontra Profeten Joseph, samt med medlemmerne af karavanen, kvinderne af Egypten og herskeren af Egypten. Koranen bruger denne historie til at fremvise en anden sandhed: Hvad end Allah ønsker, vil han udføre når som helst og hvor som helst. Menneskeheden kan aldrig vinde over Allah og ej heller være en hindring for hans vilje. Ofte er det set at folk ønsker at opfylde egne ønsker, men til sidst finder ud af til sin egen skuffelse at dette var en hindring eller at brolægge deres egen guddommelighed. Eksempelvis da Profeten Joesph’s brødre smed ham ned i brønden. Brødrene troede at de havde afskaffet hindringen, men i virkeligheden gjorde dette at Profeten Joseph blev Herskeren af Egypten. På samme måde tog konen af Al-Aziz (kejser af Egypten) Profeten Joseph til fange, da hun ønskede hævn, men blev derimod gjort til skam, da hun faktisk kom til at brolægge vejen for Profeten Joseph til at blive kongen af Egypten. Disse er kun få eksempler på dem, som Allah ønsker, skal ophøjes bliver ophøjet, derfor kan intet menneske komme I forvejen som en hindring. Man kan sige at metoderne som Joesph’s brødre brugte for at degradere ham ikke lykkedes dem, men derimod endte det med ydmygelse for dem. Hvis Allah ønsker at degradere nogle, vil ingen under nogen omstændigheder kunne ophøje ham. Den første lærestreg fortæller os, at vi skal holde os indenfor vores grænser, som er foreskrevet af den guddommelige lov. Ens mål, succes og fiasko er alene op til Allah. Derfor hvis man acceptere sande egenskaber og mål, men alligevel oplever fiasko, vil være fri for skændsel og unåde. Men derimod hvis man adoptere falske egenskaber, samt benytter falske metoder til at opnå det, er det uundgåeligt at møde skændsel og unåde. Den anden lærestreg fortæller os, at dem der tror på sandheden givet af Allah og stoler på Allah, vil opnå trøst og velvære hos ham. Menneskeheden bør opgive alle sine bekymringer og lade dem være optil Allah. Den største lærestreg i denne sura forklarer alle troende at de skal besidde sand Islamisk karakter og søge al viden, hvorpå man skal vinde hele verden med sin styrke. Eksemplet med Profeten Joseph fortæller os at et menneske med sand karakter, altid opnår succes Facts:
Navnet: Denne sura har sit navn fra ordet “Ar-Ra’ad” (torden), som optræder i vers 13. Dette er kun et symbolsk navn, derfor omhandler denne sura ikke om torden etc. Periode for åbenbaring: Beviset for hvornår denne sura blev åbenbaret kan læses herom i vers 27-31 og vers 34-48, som tager udgangspunkt i den Hellige Profet’s (PBUH) sidste stadie i forbindelsen med hans Mission i Mekka. I denne sura ses det at den Hellige Profet (PBUH) længe har prædiket om det guddommelige budskab. Opposition havde også længe prøvet at overvinde ham og hans Mission, men samtidig gav hans tilhængere udtryk for at den Hellige Profet (PBUH) burde overvinde de ikke-troende ved at udføre mirakler. Som svar på dette, sagde Allah at det ikke er den rette vej til det guddommelige budskab, samtidig skulle de ikke fortabe sig, da de ikke-troende selv ville være ansvarlige for deres konsekvenser. Tema: Første vers fremsiger det centrale tema for denne sura, som siger: ”Det guddommelige budskab der er sendt ned gennem Profeten Muhammad (PBUH) er sandheden, men det er en fejl for dem som forkaster dette budskab”. Dette er selve kernen i denne sura. Derfor er budskabet også repræsenteret på forskellige måder: Tauhid, genoplivelse, Profeten Muhammad, som alle er den eneste sandhed. Derfor bør alle tro på dette for sin egen moralsk og spiritistisk velbefindende. Kufr blev også advaret mod deres egen ødelæggelse, hvis det guddommelige budskab benægtes af dem. Formålet med denne sura er, at inspirere og tilfredsstille dem, der helhjertet tror på og følger budskabet. Derfor er der her ikke argumenteret for sandheden, men derimod prøver denne sura at vinde hjertet på de troende ved at skildre konsekvenserne for at benægte budskabet. Endvidere skildres der om de troendes belønning. Modsætningerne fra oppositionen gives der svar på uden at nævne om dem, som forhindrer vejen til budskabet, samt skaber tvivl i sindet som en hindring. De troende som har været igennem en hård prøvelse, venter spændt på Allah’s hjælp, derfor er de gjort bekvemmelige og deres hjerter er fyldt med håb og mod. Facts:
Navnet: Denne sura har sit navn fra vers 35, hvor Profeten Ibrahim (Abraham) nævnes. Dog menes der ikke, at denne sura indeholder en livsskildring af Profeten Ibrahim. Navnet har kun en symbolsk betydning ligesom mange andre sura. Periode for åbenbaring: Tonen i denne sura antyder, at denne tilhører det sidste stadie i Makkan perioden. For eksempel i vers 13 siges: ”De ikke-troende (kufr) advarede Profeten og hans tilhængere: I er nødsaget til at vende tilbage til vores samfund ellers må vi bortvise jer fra vores land”. Dette er en klar indikation på at denne sura blev åbenbaret på det værste tidspunkt for muslimerne, da de blev bortvist fra landet. Derfor trøstes de troende i vers 14 ”Alle dem der udfører onde handlinger, vil blive destrueret”. Samtidig kan der ud fra vers 43-52 læses mere om advarslen, hvilket også relaterer til det sidste stadie tilhørende Makkan perioden. Tema: Denne sura er en formaning og advarsel til de ikke-troende, som benægtede budskabet sendt ned til den Hellige Profet (PBUH). De ikke-troende som opfandt snilde planer om at overvinde Missionen. Formaningen omhandler beviser, kritik, advarsler og bebrejdelser. Dette skyldes at der i de foregående sura allerede omhandles en del advarsler, men dette gav dog anledninger til mere fjendtlighed, stædighed, skade og forfølgelse af muslimerne startet af de ikke-troende (kufr). Facts:
Navnet: Denne sura har sit navn fra vers 80. Periode for åbenbaring: Ud fra denne sura’s indhold er det klart at perioden for åbenbaringen er omtrent det samme som ”sura Ibrahim”, da to ting gør sig specielt fremstående. For det første ses af de gentagne advarsler i denne sura trods alle de opfordringer den Hellige Profet (PBUH) gjorde i forbindelse med budskabet, havde folket ikke vist den interesse som, der måske burde have været der. Derimod blev folket mere og mere fjendtlige, stædige og absurde med tiden. For det andet på det tidspunkt blev den Hellige Profet meget træt pga. de hårde anstrengelser der måtte på daværende tidspunkt være for at udrydde vantro og oppositionen. Derfor trøstede Allah den Hellige Profet gentagne gange med opmuntring. Tema: Det centrale tema i denne sura er:
Endvidere indeholder denne sura kortfattede argumenter for Tauhid, men samtidig skildres også historien om Adam og Satan . Facts:
Navnet : Navnet på denne sura er tildelt efter første vers: “Al-Qadr”. Periode for åbenbaring: Hvorvidt denne sura er Makki eller Madani kan diskuteres. Forskellige lærde videnskabsmænd er kommet med deres synspunkter om hvorvidt denne sura er Makki eller Madani. Ud fra kilderne tyder det meget på at denne sura blev åbenbaret i Mekka. Tema: Denne sura omhandler et tema, der henvender sig til dem, der kender og forstår værdien og hvilken betydning koranen har. Denne sura er placeret efter sura Al-Alaq. Allah siger mht. Koranen: “Jeg har sendt koranen ned, Dette er ikke komposition lavet af Muhammad (PBUH). Det er mig der har givet ham åbenbaringen.” Samtidig siges det at denne åbenbaring blev sendt ned på skæbnens nat. Til dette er der to meninger herom:
Dog er de ikke-troende (kufr) i Mekka blev advaret: ”Jer som har ignoreret den Hellige Bog, som Profeten Muhammad (PBUH) har præsenteret, har fået stor ulykkelighed i jeres skæbne. Havde I fulgt Profeten Muhammad (PBUH), ville I have indset betydningen for denne herlige nat. Denne nat er symbolet for menneskehedens velbefindende, som ej nogensinde er gjort i 1000 år. ” Som konklusion kan det siges, at dette er natten, hvorpå Profeten Muhammad (PBUH) fik sin første åbenbaring af Allah gennem englen Gabriel. Heri fandt der ingen indblanding fra djævlen eller andet ondt sted, da alle trosbekendelserne fra Allah indeholder alt godt. I Allah’s trosbekendelser vil der under ingen omstændinger aldrig nogensinde være ondt til stede. Allah er med os og sørger for vores bedste. Facts:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
.gif){kind=small}
Til toppen af siden
